Baggrund for pædagogisk tilsyn
I Aalborg Kommune føres der tilsyn med alle private og kommunale 0-6 års pasningstilbud. Det gøres for at sikre kvalitet i vores dagtilbud, og så du som forælder kan føle dig tryg, når du afleverer dit barn.
Tilsynene bliver udført af udefrakommende tilsynskonsulenter, som observerer samspillet mellem børnene og mellem de voksne og børnene i dagtilbuddet ud fra en observationsramme. Herefter har konsulenten en dialog med dagtilbuddet, og der bliver lavet en tilsynsrapport.
Find Børnehuset Myretuens tilsynsrapport på Aalborg Kommunes hjemmeside.
Forberedelsen til pædagogisk tilsyn
Inden tilsynet har vi en dialog i personalegruppen og i forældrebestyrelsen med udgangspunkt i materialet " Koncept for pædagogisk tilsyn" , der kan findes på Aalborg kommunes hjemmeside. Efter vi har haft tilsyn, hvor der er blevet observeret på samspillet imellem barn-voksen, vil vi have en dialog med deltagelse af dagtilbudsleder, pædagogiske leder, personalerepræsentanter, og en forældrerepræsentant. Herefter udarbejdes der en tilsynsrapport som bliver offentliggjort på Aalborg kommunes hjemmeside.